Kranio-Sakral Terapi – (KST) er en blid behandlingsform.

I KST arbejdes der med genopretning af din krop – en blid og behagelig behandling af de skævheder, som belaster centralnervesystemet, og dermed din krops funktioner.

Hvem kan have gavn af denne behandling? Det kan vi alle – fra det lille nyfødte barn der møder verden via en jordmoder eller læges hænder og hvor hoved og krop drejes og hvor muskler ofte spænder op eller nerver kommer i klemme, til den 99-årige der har mødt livets udfordringer på alle fronter.

I behandlingen løsner jeg  membraner, bindevæv og muskulatur på kranie, ryg og korsben, så cerebrospinalvæsken kan cirkulere frit omkring hjernen. Det er denne væske der virker som en støddæmper for hjernen, samt sørger for tilførsel af næring og udskillelse af affald. Altsammen så hjernen kan arbejde optimalt, og sende de rigtige og vigtige beskeder ud i hele kroppens vitale dele.

I behandlingen ser jeg på hele kroppen. Hvordan er kropsholdningen, og hvad er der af spændinger/smerter. Jeg har ingen facitliste ifht den enkelte behandling, da jeg tager udgangspunkt i den enkelte klient og dennes behov. Af samme årsag kan 2 behandlinger derfor heller ikke sammenlignes, da hver enkelt kommer med sin egen historie og problemstilling.

Under behandlingen vil du ligge på briksen og nyde behandlingen. Forestil dig en behandling hvor du bare kan nyde det hele vejen uden smerte, og efterfølgende kan sige “hvor var det rart at få behandling, jeg nød det hele vejen”. Det kan du her da jeg arbejder med meget blide tryk, der hjælper kroppen til at slappe af og genfinde balancen, så den har de bedste forudsætninger for at begynde en regenerering.

Kranio-Sakral Terapi til babyer og børn – se under Baby – og Børne behandling 🙂

Kranio-Sakral Terapi til voksne er bl.a. godt til:

  • at sænke kroppens stressniveau
  • hovedpine og migræne
  • søvnbesvær
  • muskelspændinger
  • rygproblemer
  • lændeproblematikker
  • skæv ryg
  • skoliose
  • scheurmann
  • knæproblemer
  • kæbespænding
  • koncentrationsbesvær
  • træthed
  • svimmelhed
  • stress
  • gener efter piskesmæld
  • bækkenløsning
  • ufrivillig barnløshed
  • astma
  • menstruationsproblemer
  • ADD
  • ADHD
  • OCE
  • TOURETTE
  • ASPERGER
  • m.fl

Velkommen i klinikken.